Grøntsagsproduktion på Samsø har en mangeårig historie bag sig. Der har været dyrket kartofler siden 1920’erne, og Samsø har tradition for at dyrke grøntsager af en meget høj kvalitet.
Siden virksomhedens start har grøntsagsproduktionen været fordelt på flere forskellige kulturer. Brdr. Kjeldahl dyrker i dag tidlige Samsø kartofler, almindelig spisekartofler, Samsø løg, rødløg, bundtløg, rødkål, knoldselleri, aspargeskartofler, Samsø græskar samt mindre specielle grøntsager og frø.
Produktionen af grøntsager ligger beslag på en stor del af Brdr. Kjeldahls totale areal på 410 ha. Endvidere er der indgået aftaler med andre producenter på Samsø, som producerer grøntsager på kontrakt for Brdr. Kjeldahl efter retningslinjer, der sikrer en stadig høj kvalitet. Denne produktion dækker et areal på 180 ha.