Såning

Planlægningen af næste års afgrøder; hvor, de skal sås, og hvor meget, der skal sås, er i sig selv noget af en opgave. For flere af vores afgrøder strækker planlægningen sig over en periode på 3 år. Ikke desto mindre har Brdr. Kjeldahl stor erfaring med hvad, hvor og hvornår.

Du har måske lagt mærke til, at der det ene år er sat kartofler på marken, og det næste år, på selv samme mark, er der måske hvede. Det skyldes, at de forskellige afgrøder tager næring fra jorden, hvilket betyder, at hvis du beholder samme afgrøde på den samme jord år efter år, så mindskes kvaliteten og ligeledes udbyttet af denne afgrøde.